Stacks Image 2078
Om Daniel BruunAbout Daniel Bruun
BiografiBiography
BillederPictures
PressebilledePress photo
Lyt til Daniel BruunListen to Daniel Bruun
KalenderCalendar
AnmeldelserReviews
KontaktContact

French Impressions

Daniel Bruun har på sin debut CD, French Impressions, indspillet noget af den smukkeste og mest atmosfære-mættede franske orgelmusik fra det 20. århundrede
CD'en er indspillet på det storslåede orgel i Århus Domkirke, som er kendt fra talrige indspilninger. Med sine 89 stemmer er orglet, bygget af Frobenius i 1928, det største kirkeorgel i Danmark.

CD'en indledes med Ermend Bonnals Paysage Euskariens fra 1930, som er tre stemningsfulde musikalske landskabsbilleder fra det franske Basker-land. Frobenius orglets smukke klangfarver kommer her rigtigt til sin ret gennem stykkerne, som beskriver de forskellige stemninger i Baskerlandet.

Den impressionistiske Pastorale for orgel, skrevet i 1909 af Jean Roger-Ducasse, er et af det 20. århundredes oversete mesterværker for orgel.

Efter den groteske og virtuose Scherzo fra Louis Viernes 6. symfoni (Louis Vierne var organist i Notre-Dame de Paris fra 1900 til 1937) følger en transskription af en af ​​Pierre Cochereaus improvisationer.
Cochereau, Viernes efterfølger i Notre-Dame de Paris, var "et fænomen uden sidestykke i historien om det moderne orgel" som Marcel Dupré senere har beskrevet ham.

For at fuldende sin hyldest til det 20. århundredes franske orgelkunst, spiller Daniel Bruun Duruflés Suite, som afsluttes med den berømte og kraftfulde Toccata i h-mol.